Skal vi frygte, at religiøse fundamentalister vil gøre sig
gældende i dansk politik?
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at den konservative duo Andreas Hallander Thiel og Pernille Weiss opfatter kristendommen som samfundets fundament.
I Fyens Stiftstidende (den 23/5 2017) afviser de, at religiøs tro skal være en privat sag. De står fast på, at præsterne skal fortsætte med at forkynde evangeliet i den offentlige skole, hvor konfirmationsforberedelsen ofte foregår i ”den bedste sendetid”.
Det virker jo besynderligt, at eleverne mange steder skal starte dagen med at beskæftige sig to timer med oplæring i gudstjeneste samtidig med, at vigtige kernefag som dansk og matematik fortrænges til dagens sidste lektioner.
Thiel og Weiss tager i øvrigt fejl, når de hævder, at Folkekirken er bundet sammen med Folkeskolen. Siden folkeskoleloven af 1975 har man nemlig skelnet mellem forkyndelse og kundskabsmeddelende undervisning. Derfor skulle skolen ikke længere forestå dåbsoplæringen på kirkens vegne. Ifølge undervisningsvejledningen for kristendomskundskab skal eleverne ikke lære at udføre religiøse handlinger. I skolen skal der snarere undervises om religion end i religion.
Konfirmationen er en kirkelig handling, der intet har med folkeskolen at gøre. Folkeskolen er for alle. Men konfirmationsforberedelsen henvender sig udelukkende til de unge, som enten allerede er medlemmer af folkekirken, eller som ønsker at blive det.
Tænk på, hvordan det må være at gå i en skole, hvor man bliver ekskluderet fra dele af skolegangen, blot fordi man ikke tilhører et bestemt trossamfund!
Det er ærgerligt, at Thiel og Weiss ikke abonnerer på en anden konservativ (og mere frugtbar) tilgang til kristendom. Med udgangspunkt i den konservative tænker Søren Kierkegaard kunne man ligefrem hævde, at det er uforsvarligt at lade præsterne forkynde evangeliet i den offentlige skole!
Kierkegaard skrev for eksempel: ”Lad Staten (og dette er den eneste sande christelige Fordring, som det ogsaa er det eneste fornuftige) gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis.”
Skemalagt konfirmationsforberedelse er nemlig ikke særlig befordrende for, at den enkelte selv træffer det afgørende valg.
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at den konservative duo Andreas Hallander Thiel og Pernille Weiss opfatter kristendommen som samfundets fundament.
I Fyens Stiftstidende (den 23/5 2017) afviser de, at religiøs tro skal være en privat sag. De står fast på, at præsterne skal fortsætte med at forkynde evangeliet i den offentlige skole, hvor konfirmationsforberedelsen ofte foregår i ”den bedste sendetid”.
Det virker jo besynderligt, at eleverne mange steder skal starte dagen med at beskæftige sig to timer med oplæring i gudstjeneste samtidig med, at vigtige kernefag som dansk og matematik fortrænges til dagens sidste lektioner.
Thiel og Weiss tager i øvrigt fejl, når de hævder, at Folkekirken er bundet sammen med Folkeskolen. Siden folkeskoleloven af 1975 har man nemlig skelnet mellem forkyndelse og kundskabsmeddelende undervisning. Derfor skulle skolen ikke længere forestå dåbsoplæringen på kirkens vegne. Ifølge undervisningsvejledningen for kristendomskundskab skal eleverne ikke lære at udføre religiøse handlinger. I skolen skal der snarere undervises om religion end i religion.
Konfirmationen er en kirkelig handling, der intet har med folkeskolen at gøre. Folkeskolen er for alle. Men konfirmationsforberedelsen henvender sig udelukkende til de unge, som enten allerede er medlemmer af folkekirken, eller som ønsker at blive det.
Tænk på, hvordan det må være at gå i en skole, hvor man bliver ekskluderet fra dele af skolegangen, blot fordi man ikke tilhører et bestemt trossamfund!
Det er ærgerligt, at Thiel og Weiss ikke abonnerer på en anden konservativ (og mere frugtbar) tilgang til kristendom. Med udgangspunkt i den konservative tænker Søren Kierkegaard kunne man ligefrem hævde, at det er uforsvarligt at lade præsterne forkynde evangeliet i den offentlige skole!
Kierkegaard skrev for eksempel: ”Lad Staten (og dette er den eneste sande christelige Fordring, som det ogsaa er det eneste fornuftige) gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis.”
Skemalagt konfirmationsforberedelse er nemlig ikke særlig befordrende for, at den enkelte selv træffer det afgørende valg.
