Afskaf lokalelejen for idrætsforeningerne

Det er nok en overdrivelse at kalde hallejen for en skat på frivilligt arbejde. Men det er en kendsgerning, at mange trænere og ledere bruger meget af deres tid på at skaffe penge til lokalelejen. De frivillige bruger meget af deres tid på at arrangere loppemarkeder, at jagte sponsorer, at lave indtægtsgivende arrangementer, at få deres medlemmer til at sælge lodsedler og så videre.
Men trænerne og lederne burde jo ikke bruge deres energi på at skaffe penge til hallejen. De burde i stedet bruge tiden på at drive og udvikle foreningerne.

Manglende tid er den primære begrundelse blandt de 60 procent af befolkningen, som ikke arbejder frivilligt, når de bliver spurgt om, hvorfor de ikke udfører en frivillig indsats. Det viser den nye frivillighedsundersøgelse, som Rambøll har lavet for Børne- og Socialministeriet. Det er også manglende tid, der bliver angivet som den primære årsag for de personer, som overvejer at stoppe med at være frivillige.
Undersøgelsen slår også fast, at motivet for at blive frivillig først og fremmest bunder i interesse for selve foreningens virkeområde, fx den idrætsgren som er foreningens formål.
Derfor kan det ikke undre, at det nogle gange kan være svært at rekruttere nye frivillige, hvis de skal bruge meget af tiden på noget, som egentlig ikke angår foreningens formål og virkeområde.

Men hallejen udgør ikke kun en barriere for at rekruttere og fastholde de frivillige. Lokalelejen er også udtryk for forskelsbehandling. I Assens Kommune skal idrætsforeninger, der træner indendørs, typisk betale 50 kroner pr. time. Men foreninger, der for eksempel benytter kommunens udendørs boldbaner, slipper for at betale.
Hvis vi gør hallejen gratis, vil det skabe større ligestilling mellem idrætsforeningerne.

Det vil koste omkring halvanden millioner kroner at gøre foreningernes brug af hallerne gratis. Det er et lille beløb i kommunens samlede budget. Men det ville betyde meget for foreningerne, som måske ligefrem ville kunne sætte kontingentet lidt ned, så de kan få nogle flere idrætsudøvere med.

Hvis der bliver givet fri adgang til hallerne, kan kræfterne i højere grad bruges på det, som er foreningernes formål: At få flest muligt til at dyrke idræt.

Rent vand – ja tak!

Der er fundet rester af ukrudtsmidler på to vandværker i Assens Kommune!
Grundvandet er blevet forurenet af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som stammer fra den produktion af roer, der foregik for flere årtier siden.

Assens Forsyning har foreløbig lukket de mest forurenede boringer. På Mariendal Vandværk (som leverer halvdelen af det vand, der bruges i Assens) er det fx kun Dybdal-boringen, der fortsat bruges. I denne boring har man nemlig ikke fundet rester af desphenyl-chloridazon.
På Kildebakken Vandværk har man lukket Engmose-boringen, da den overskrider den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter (µg/l). Denne boring ligger nemlig på 0,26 µg/l. Derimod hentes der på Kildebakken Vandværk stadig drikkevand fra indvindingsfelter, hvor vandet indeholder giftrester.
Men er det godt nok? Er det i orden, at der leveres forurenet drikkevand, når det blot leveres i et forhold, hvor det stadig lever op til den tilladte grænseværdi?
Burde vores drikkevand ikke være helt fri for sprøjtegifte?
Der bør staks trækkes nye ledninger til Assens (fra fx Ebberup-området), så borgerne kan være sikre på at få helt rent drikkevand!

Giften stammer fra ukrudtsmidlet Pyramin, som har været forbudt i mere end 20 år. Dette forhold understreger, at det er vigtigt at tænke langsigtet, når det gælder drikkevandsforsyning.
Kommunen er så småt begyndt at tænke langsigtet. På baggrund af forslag fra SF har kommunen planlagt at rejse en 60 hektar stor skov nordøst for Assens by. Formålet er at sikre rent grundvand i netop indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk.
Men SF vil arbejde målrettet for, at der gennemføres lignende skovrejsningsprojekter, så vi får fjernet forureningstruslerne mod grundvandet i resten af kommunens indvindingsområder.
Når vi forhåbentlig får opbakning til at gennemføre disse projekter, skal vi være opmærksomme på, at der skal udarbejdes konkrete forvaltningsplaner, som kan imødegå de problemer, der kan være forbundet med skovrejsning. Nogle steder kan skovdrift medføre en forsuring af jorden, der kan mobilisere skadelige metaller som for eksempel cadmium. Men disse forsuringsproblemer kan der allerede tages højde for i anlægsfasen. (Forvaltningsplanerne skal ligeledes begrænse fremvæksten af ørnebregner, som kan indeholde giftige stoffer).
Hvis nogle af de boringsnære beskyttelsesområder vurderes at være uegnede til skovrejsning, kan man alternativt udlægge zonerne til afgræsningsområde.

Men uanset om man etablerer beskyttelsesområder i form af skov eller lysåben natur, opnår vi den positive sidegevinst, at vi få skabt flere gode friluftsmæssige muligheder for borgerne. Og det er jo ikke så ringe endda.

Naturen – det billige skidt?

Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, de bølgende kornmarker stod gule og flotte. Det hele så ganske kønt ud.
Men hov! Det var mange år siden, at nogen havde set en stork, der gik rundt på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk. Der var nemlig ikke længere særlig mange eng- og vådområder.
Der var heller ikke så mange insekter som tidligere. Og hvor var lærkerne og viberne blevet af?

De kæmpestore korn- og rapsmarker er selvfølgelig smukke. Men hvis man ser bort fra korn- og rapsplanterne, er markerne næsten lige så golde som en ørken.
Nogle landmænd forsøger at modvirke de værste bivirkninger ved den ensformige monokultur. De etablerer for eksempel lærke- og vibepletter i form af udyrkede felter i det intensivt dyrkede agerland.
Men sådanne private initiativer er næppe tilstrækkelige til at øge naturkvaliteten i det åbne land. Hvis vi skal standse tilbagegangen i biodiversiteten, bør vi lave en overordnet naturplan for kommunen.

Et vigtigt element i naturplanen må være, at kommunen i samarbejde med landmændene får igangsat arbejdet med at etablere ”grønne korridorer”, der knytter kommunens naturområder sammen, så vilde planter og dyr får bedre mulighed for at sprede sig.
De grønne korridorer kunne med fordel forsynes med stiforbindelser, så kommunens borgere fik flere rekreative muligheder.

Borgerdrevne forslag i byrådssalen

Borgerne skal vel ikke kun tages med på råd, når der er valg hvert fjerde år? 
Vi skal turde at gå nye veje i udviklingen af det aktive medborgerskab.

Efter at seks kommuner blev slået sammen til den nye, store Assens Kommune, er de enkelte borgere desværre kommet længere væk fra den politiske beslutningsproces. Nogle lokalområder er ikke længere repræsenteret i byrådet.
Man har forsøgt at råde bod på dette problem ved at etablere lokalråd, ungdomsråd og medborgerråd. Men man kan også øge borgerinddragelsen på andre måder.
Derfor vil SF i den nærmeste fremtid fremsætte et forslag, som skal give borgerne bedre mulighed for reel medindflydelse på den politiske beslutningsproces.

Ideen med borgerdrevne forslag er at borgerne skal kunne pege på, hvor der er problemer og komme med konkrete løsningsforslag på dem. Borgerne skal ganske enkelt gives initiativret i forhold til at rejse forslag i kommunalbestyrelsen. Borgerne skal have mulighed for at rejse emner, som måske ikke lige har de repræsenterede partiers bevågenhed.

Vi forestiller os, at man skal kunne få byrådet til at behandle et forslag, hvis man har indsamlet lige så mange underskrifter, som et gennemsnitligt byrådsmandat ”koster” i form af stemmer. Ved sidste valg krævede en byrådsplads omkring 840 stemmer. Underskrifterne kan for eksempel indsamles elektronisk på kommunen hjemmeside.

Hvis de øvrige partier er med på ideen, kan ordningen med borgerdrevne forslag træde i kraft samtidig med, at det nye byråd begynder sit virke i januar 2018.

Flere midler til et decentralt skolevæsen

Hvis Assens Kommune på længere sigt skal kunne tiltrække tilflyttere, er det nok en god idé at gøre det modsatte af, hvad man gør i alle de andre kommuner.
Den overordnede kommunale planlægning bør sigte på at gøre flest mulige lokalområder så attraktive, at nye tilflyttere får lyst til at bosætte sig – og dermed bidrage til at forbedre skattegrundlaget for hele kommunen. Derfor skal vi dæmme op for den fremherskende centraliseringsbølge.

De lokale skoler skal ikke afvikles – men udvikles. Derfor stemte SF imod den uigennemtænkte hovsa-beslutning om at lukke to skoler og en overbygning. Når skolerne modtager samme beløb pr. barn, kan der ikke spares penge ved at flytte rundt på eleverne. Og SF’s udgangspunkt er stadig, der ikke skal lukkes flere skoler i den kommende valgperiode.

Men den borgerlige regerings nedskæringspolitik over for kommunerne (som bl.a. støttes af det lokale folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl) har nu betydet, at Assens Kommunes skolevæsen er blevet det billigste på Fyn. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan være stolte af. Kvalitet koster jo penge.
Derfor vil SF arbejde for at finde flere midler til skolevæsnet. I første omgang skal de seneste besparelser modificeres ved, at vi hæver beløbet pr. elev med minimum 1200 kr. pr. elev fra januar 2018. Skolerne skal tilføres yderligere midler i årene fremover. Og det vil SF arbejde benhårdt for i de kommende års budgetforhandlinger.
Men hvis vi skal have held med disse bestræbelser, kræver det nok en styrkelse af SF ved det kommende valg.

Hvad sagde lukke-partierne før valget?

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2017 besluttede Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten at lukke skolerne i Skallebølle og Dreslette samt at flytte overbygningen fra Tommerup Skole til Tallerup Skole.

Men hvad sagde de tre partier under sidste valgkamp?

Dansk Folkeparti gik til valg på at bekæmpe skolelukninger. Den 2. november 2013 udtalte Jens Henrik Thulesen Dahl til Fyens Stiftstidende: ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bevare landsbyskolerne”.
Dette løfte var en gentagelse af indholdet i et læserbrev, som han havde skrevet sammen med partifællerne Hans Bjerregaard og Betina Signe Stick. Den 17. oktober 2013 skrev de: ”DF's forslag handler om muligheden for at etablere nye skoler, hvis der er et lokalt ønske og behov for det. Det handler om, at vi ikke vil acceptere lukning af skoler i Assens Kommune. Det handler om, at vi ønsker at kunne bevare de nuværende skoler til 6. klasse. Det handler om, at vi ønsker at skabe udvikling i stedet for afvikling på skoleområdet.” De afsluttede læserbrevet således: ”DF ønsker at sikre de små skolers eksistens i den debat, også selv om det kommer til at koste ekstra penge.”
DF ville altså både bevare de eksisterende skoler og åbne nye småskoler. Efter valget gjorde de det stik modsatte!

Socialdemokraterne havde heller ikke skolelukninger på programmet før valget.
På det byrådsmøde, hvor beslutningen skulle tages, fremstod socialdemokraten Sara Emil Baaring nærmest som en af arkitekterne bag forslaget om at lukke skoler.
Men hvad var det nu, hun sagde under valgkampen?
Hvis man for eksempel klikker ind på Altinget.dk, kan man se, at hun sagde: ”Det er vigtigt, at undgå lukninger af små folkeskoler.”
Som den ene af sine tre mærkesager understregede Sara Baaring, at hun fortsat ville arbejde for, at vi skulle have kommunale tilbud i hele kommunen. Hun kritiserede den gennemgående tendens til at forveksle effektivisering med centralisering. Hun mente nemlig, at den centralistiske tanke var til ulempe for vores mindre byer og landsbyer. Hun var kort sagt modstander af skolelukninger!

Men der er heller ikke nogen enhed mellem ord og handling hos Enhedslisten.
Da valgåret 2013 begyndte, kunne man under overskriften ”Enhedslisten Assens' nytårsforsæt” læse følgende:
”Vi siger nej til flere landsbyskolelukninger. Vi skal ikke have et a-og et b-hold af borgere i kommunen. Det skal være attraktivt for alle at bosætte sig i Assens, uanset om man vælger land eller by. Når man kan transportere skoleelever fra landsbyskoler til byskoler, kan man også forestille sig at flytte børn fra byerne ud på landsbyskolen. Assens har ikke brug for store sorte områder på landet, der affolkes grundet skolelukninger.”
Enhedslisten fortsatte denne linje under hele valgkampen. Og så sent som i juni 2015 kunne Malene Rye Andersen kategorisk afvise, at hun ville stemme for at lukke skoler.
Nu kan vi vist konstatere, at det er problematisk at forveksle valgløfter med nytårsforsætter, når man ikke har format til at holde sidstnævnte.

Alle tre partier har således brudt deres valgløfter! Hvordan skal vælgerne kunne stole på de nye løfter, som de vil sælge sig på i den kommende valgkamp?

Gå til præst i fritiden!

Skal vi frygte, at religiøse fundamentalister vil gøre sig gældende i dansk politik?
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at den konservative duo Andreas Hallander Thiel og Pernille Weiss opfatter kristendommen som samfundets fundament.

I Fyens Stiftstidende (den 23/5 2017) afviser de, at religiøs tro skal være en privat sag. De står fast på, at præsterne skal fortsætte med at forkynde evangeliet i den offentlige skole, hvor konfirmationsforberedelsen ofte foregår i ”den bedste sendetid”.

Det virker jo besynderligt, at eleverne mange steder skal starte dagen med at beskæftige sig to timer med oplæring i gudstjeneste samtidig med, at vigtige kernefag som dansk og matematik fortrænges til dagens sidste lektioner.

Thiel og Weiss tager i øvrigt fejl, når de hævder, at Folkekirken er bundet sammen med Folkeskolen. Siden folkeskoleloven af 1975 har man nemlig skelnet mellem forkyndelse og kundskabsmeddelende undervisning. Derfor skulle skolen ikke længere forestå dåbsoplæringen på kirkens vegne. Ifølge undervisningsvejledningen for kristendomskundskab skal eleverne ikke lære at udføre religiøse handlinger. I skolen skal der snarere undervises om religion end i religion.

Konfirmationen er en kirkelig handling, der intet har med folkeskolen at gøre. Folkeskolen er for alle. Men konfirmationsforberedelsen henvender sig udelukkende til de unge, som enten allerede er medlemmer af folkekirken, eller som ønsker at blive det.
Tænk på, hvordan det må være at gå i en skole, hvor man bliver ekskluderet fra dele af skolegangen, blot fordi man ikke tilhører et bestemt trossamfund!

Det er ærgerligt, at Thiel og Weiss ikke abonnerer på en anden konservativ (og mere frugtbar) tilgang til kristendom. Med udgangspunkt i den konservative tænker Søren Kierkegaard kunne man ligefrem hævde, at det er uforsvarligt at lade præsterne forkynde evangeliet i den offentlige skole!
Kierkegaard skrev for eksempel: ”Lad Staten (og dette er den eneste sande christelige Fordring, som det ogsaa er det eneste fornuftige) gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis.”

Skemalagt konfirmationsforberedelse er nemlig ikke særlig befordrende for, at den enkelte selv træffer det afgørende valg.

Søren Steens Andersens løftebrud

Mørkets gerninger hører natten til. Allerede på valgnatten løb Venstre fra sit første valgløfte.

Samtidig blev vi vidne til, at konstitueringsforhandlingerne udviklede sig til ”amatørernes aften”, idet man indsatte totalt uerfarne personer på nogle af de tungeste formandsposter. Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget skal i fremtiden ledes af personer, som slet ikke har nogen byrådserfaring. Som kronen på værket har vi fået en borgmester, der ikke engang har prøvet at være udvalgsformand.

Den manglende erfaring og det manglende overblik kom også tydeligt til udtryk i valgnattens konstitueringsforløb. I Venstre var de hurtige – især til at løbe fra deres valgløfter.
I den netop overståede valgkamp havde Søren Steen Andersen fortalt, at han gik ind for en bred konstituering. Hvis han skulle blive borgmester, ville han stå i spidsen for et bredt samarbejde. Derfor lovede han, at formandsposterne for de stående udvalg ville blive fordelt ligeligt mellem blå og rød blok.

Men blot få timer efter at de sidste stemmer var blevet talt op, skyndte Søren Steen sig at løbe fra dette løfte. De borgerlige satte sig i stedet eftertrykkeligt på alle de tunge formandsposter.

I deres hastværk glemte de borgerlige, at de ellers havde erklæret sig parate til fra årsskiftet at etablere et nyt tværfagligt udvalg – et Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. I stedet for at holde fast i planen om en tværgående indsats på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet, valgte de på konstitueringsnatten at opsplitte indsatsen i et Erhvervsudviklingsudvalg samt et Job- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Da stort set alle sager i sidstnævnte udvalg er lovbestemte, er det nærmest tømt for politisk indhold. Og det var netop formandsposten for dette ”upolitiske” udvalg, der som den eneste blev tilbudt rød blok.

Men et par dage efter kom de pludselig i tanke om, at de tidligere i Økonomiudvalget havde sagt ja til det tværfaglige Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. Så tilbuddet om en rød formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget blev trukket tilbage.
I stedet har de opfundet et nyt Innovations- og Medborgerskabsudvalg, som på trods af det fine navn ikke vil få særlig megen politisk substans. Det blev så dette betydningsløse Mickey Mouse Udvalg, som rød blok fik tilbudt formandstjansen for. Velbekomme!

Det varsler næppe godt, at Søren Steen allerede har begået det første løftebrud, inden han overhovedet er tiltrådt som ny borgmester.

Ens vilkår for idrætsforeningerne

Idrætsforeningerne i Assens Kommune bliver forskelsbehandlet. Foreninger, der benytter kommunens udendørs boldbaner, skal ikke betale noget. Men de foreninger eller klubber, som træner indendørs, skal betale 62 kroner pr. time for at leje hallerne. I svømmehallerne skal de ligefrem betale 320 kroner i timen.

I SF vil vi gerne skabe en større ligestilling mellem idrætsforeningerne. Derfor går vi til valg på, at det skal være gratis for foreningerne at leje hallerne.
En afskaffelse af lokalelejen vil nemlig få stor betydning for mange klubber og foreninger. I dag bliver der brugt alt for mange frivillige kræfter på at få foreningerne til at hænge økonomisk sammen. Hvis der bliver givet fri adgang til hallerne, kan kræfterne i stedet bruges på det, som er foreningernes formål: At få flest muligt til at dyrke idræt.

SF’s forslag blev debatteret på et idrætspolitisk møde i Haarby for nylig. Desværre var de øvrige partier ikke særlig begejstrede for ideen. Men i SF vil vi arbejde benhårdt på at få nedsat den eksisterende halleje. Og vi håber, at det vil lykkes at få lejen afskaffet helt.
Men det kræver jo nok, at SF bliver styrket ved valget.

Længst muligt i eget liv

Når ældrepolitikken er på dagsordenen, nøjes vi ofte med at diskutere omfanget af den leverede pleje og rengøring. Og det er selvfølgelig helt klart bedre at få gjort rent 25 gange årligt end 20 gange. De borgere, der ikke kan klare sig selv, skal naturligvis have den bedst mulige hjælp. Ingen diskussion om det!

Men i den seneste valgperiode er det lykkedes at få gennemført et nyskabende projekt, der gør op med mange af vores traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er.
Ideen med ”den trænende hjemmepleje” er, at ældre med behov for hjælp skal trænes i at generhverve færdigheder, så de kan opretholde et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Projektet skal mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Ved hjælp af tværfaglige teams (sygeplejerske, terapeuter og visitator) forsøger man at vække borgerens interesse for at udnytte sine egne ressourcer og muligheder. Med udgangspunkt i egne ønsker træner borgeren sig efterhånden op til at kunne klare flere ting selv – og måske helt undvære hjælp.

Den trænende hjemmepleje henvender sig til borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuset, og som inden indlæggelsen kunne klare sig selv. Den henvender sig også til borgere, der tidligere ikke har modtaget hjælp til rengøring eller personlig pleje, og som begynder at efterspørge denne form for hjælp.

Ved i højere grad at satse på forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi kan mange borgere trænes til at kunne mestre deres eget liv. Det giver øget livskvalitet for den enkelte.

I projektets opstartsfase har vi naturligt nok fokuseret mest på vores ældre medborgere. Men i den kommende valgperiode vil det være en god idé at udvikle hverdagsrehabiliteringen, så den trænende hjemmepleje udvides til nye målgrupper som psykisk sårbare og kronisk syge. Jeg tænker også, at borgere med begyndende demens, vil kunne få mærkbar gavn af fysisk og kognitiv træning.
I SF er vi i hvert fald friske på at undersøge mulighederne for at udvide målgruppen for den trænende hjemmepleje.

Så ta’r vi cyklerne frem!

Hvert år kommer mange bløde trafikanter til skade i trafikken. Så det er fuldt forståeligt, at mange forældre foretrækker at køre deres børn i skole. Nogle steder er biltrafikken dog ved at tage overhånd. Derfor er det vigtigt at vi omkring skolerne får adskilt bilerne fra de bløde trafikanter.

Det ville selvfølgelig også være godt, hvis flere forældre lod bilen stå og lod børnene cykle selv. Men det kræver, at forældrene er trygge ved at sende deres børn ud i trafikken. Derfor er det vigtigt, at den kommende valgperiode bliver brugt til at sætte fokus på at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg.

Udover at mindske antallet af trafikuheld er der to gode grunde til at sikre cykelvejene.

For det første kan øget cyklisme tage toppen af trafikkens bidrag til den globale opvarmning. Bilerne er de største syndere i forhold til det stigende CO₂-udslip. En stor del af alle bilture er på under 2 km, og de fleste af disse kan erstattes af cykling. En politisk indsats for at fremme cyklisme hjælper altså på klimaproblemerne.

For det andet er det sundt at cykle. Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og lignende. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes.

I første omgang drejer det sig om at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg. Og på længere sigt må målet være at skabe et sammenhængende net af cykelstier, der kan binde kommunen sammen.

Det ku’ være så godt!

De borgerlige har et tilbud: Skolelukninger – nu i to faser

I Assens Kommune går der en tydelig skillelinje mellem de politikere, der ønsker at centralisere, og de politikere, der ikke gør.
På skoleområdet har de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale arbejdet målrettet på at nedlægge landsbyskolerne og centralisere eleverne på de store skoler. Gang på gang har de hevet den gamle krikke af stalden.

Men her op til valget har Dansk Folkeparti pludselig fornyet sig. Nu vil partiet tilsyneladende nøjes med at fjerne 4-6. klasse fra landsbyskolerne.

Er der nogen faglige argumenter for forslaget?
Nej! Når skolens antal af lærere nedskæres, vil det tværtimod gå ud over den indbyrdes faglige sparring. Samtidig skal den enkelte lærer pludselig til at dække et meget bredere fagligt felt, hvilket jo strider mod folkeskolereformens krav om, at lærerne kun skal undervise i deres linjefag.
Endelig må man forvente, at forslaget vil lægge en dæmper på dynamikken; med reducerede lærerkollegier vil landsbyordningerne få sværere ved at rekruttere ambitiøse, progressive lærere.

Er der så nogen økonomiske argumenter for forslaget?
Nej! Der spares jo ingen penge ved forslaget. Tværtimod vil der samlet set blive tale om nye udgifter til eksempelvis øget bustransport og nye tilbygninger på de store skoler. Skolerne vil oven i købet få færre penge til at efteruddanne de tilbageværende lærere, som nu skal til at varetage flere linjefag.

Men hvad vil Dansk Folkeparti så opnå med forslaget om at amputere landsbyskolerne?
Hvis der hverken findes faglige eller økonomiske argumenter for forslaget, kan vi vel konkludere, at partiet slet ikke har ændret sit mål om at lukke skoler? Det er kun taktikken, der har ændret sig.  Nu ser det ud til, at Dansk Folkeparti i stedet vil forlænge processen ved at nedlægge skolerne i to etaper.

I SF har vi et helt andet udgangspunkt. Vi ønsker nemlig at bevare de små skoler. Det er faktisk muligt opnå et højt fagligt niveau, selv om man har en decentral skolestruktur. I denne valgperiode har vi for eksempel få gennemført, at alle skoler som minimum skal tilbyde det vejledende timetal.
Skolerne skal udvikles – ikke afvikles!

Taxa-sagen

Den sidste tid har der været en del debat om den såkaldte taxa-sag, som skulle have været behandlet på byrådsmødet den 28/8. Dagsordenen indeholdt et punkt om, hvorvidt alle kommunens taxavognmænd skulle have tilslutningspligt til det centrale bestillingskontor kaldet Assens Taxa.

Da jeg ikke mener, at centralistiske løsninger normalt er ensbetydende med øget smidighed og fleksibilitet, havde jeg set frem til at diskutere sagen med mine byrådskolleger.
Jeg syntes selv, at jeg var udstyret med nogle forholdsvis gode argumenter for at fritstille vognmændene. (Jeg havde også tænkt mig at stille spørgsmålstegn ved bilagsmaterialet, som var temmelig ensidigt, idet der udelukkende var bilagt partsindlæg fra en af vognmændene i Assens Taxa).

Men jeg fik slet ikke lejlighed til at fremføre mine argumenter. Byrådet valgte til min overraskelse at tage sagen af bordet. Flertallet mente ikke, at der var tilstrækkeligt med nyt i sagen til at man skulle behandle den.

Begrundelsen kan man jo undre sig lidt over. Hvis man sammenligner referaterne fra udvalgsmøderne i januar og august, er der tale om to helt forskellige sagsfremstillinger. Den sidste sagsfremstilling er dobbelt så omfattende som den første. Det kunne jo tyde på, at der faktisk har været en vis udvikling i sagen.

Men under alle omstændigheder er det ærgerligt, at flertallet ikke ønskede en offentlig diskussion om et emne, der har optaget temmelig mange borgere.
Der var vel ikke nogen, som ville tage skade af en lille rask debat?

Når krybben er tom, bides læsehestene

Assens Kommune er den kommune på hele Fyn, der bruger færrest penge på sit biblioteksvæsen. Alligevel har Venstre i sommerens løb foreslået, at der skal spares endnu mere på vores biblioteker.

Det hænger sammen med, at de lokale Venstre-folk loyalt tilslutter sig Lars Løkke Rasmussens forslag om nulvækst i den offentlige sektor. Forslaget vil selvfølgelig føre til nedskæringer og forringelser. Men de har haft påfaldende svært ved at konkretisere, hvordan nulvæksten skal udmøntes i den lokale virkelighed.
Indtil videre har de som eneste eksempel peget på, at der skal indføres brugerbetaling på bibliotekerne. De formoder, at det vil generere mange penge.

Samtidig forsøger de at berolige lånerne ved at love, at de gammeldags bøger skal friholdes fra brugerbetaling.
Hermed afslører Venstre et dybt forældet syn på hvilke medier, der egner sig til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Venstre overser, at vores verden ikke kun medieres gennem bøger. Forslaget om brugerbetaling går også stik imod udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, som bl.a. skal sikre borgerne adgang til de informationsressourcer, som i stigende omgang bliver betalingsbelagte.

I SF har vi svaret, at vi fortsat ønsker fuldstændig ligestilling af alle medier. Vores biblioteker skal også i fremtiden udbyde lige og fri adgang til bøger, tidsskrifter, musik, film, multimediematerialer og andre elektroniske informationsressourcer. Bibliotekerne skal nemlig ikke blot være bogcentraler; de skal udvikles til moderne videns- og kulturcentre.

Formålet med bibliotekerne må være, at så stor en del af befolkningen som muligt bruger biblioteket så meget som muligt, såvel til information og uddannelse som til rekreative og kulturelle formål. Og dette formål kan ikke forenes med Venstres ideologiske ønske om brugerbetaling.

 

 

Troen er ikke en skolesag

PLADS TIL OS ALLE – OGSÅ I FOLKETS SKOLE

SF-Assens har flere gange rejst spørgsmålet om den skemalagte konfirmationsforberedelse. Vi har fremført, at konfirmation er et religiøst ritual. Selve forberedelsen til sådanne ritualer må jo være en individuel og privat sag. Så derfor synes vi ikke, at konfirmationsforberedelsen hører hjemme på skemaet i den offentlige skole.

Jeg har svært ved at forstå, at man i 7. eller 8. klasse overlader skolens ”bedste sendetid”, de tidlige morgentimer, til en praksis, der egentlig hører hjemme i privatsfæren. Det virker besynderligt, at eleverne skal starte dagen med at beskæftige sig to timer med oplæring i gudstjeneste samtidig med, at vigtige kernefag som fremmedsprog og matematik forvises til dagens sidste lektioner. Hvad er den pædagogiske begrundelse for at overdrage den bedste undervisningstid til teologer, der slet ikke har undervisningskompetence i folkeskolens fag?

Konfirmationen er en kirkelig handling, der intet har med folkeskolen at gøre. Det er jo en frivillig sag om man vil være medlem af folkekirken. Derfor er det mærkeligt, at en folkeskole, som ikke er en del af folkekirken, skal tilrettelægge sin undervisning efter præsternes ønske.

De skemalagte timer til konfirmationsforberedelse kan meget nemt komme til at virke som en barriere for skolens pædagogiske planlægning. I disse år stilles der hele tiden nye krav til elevernes faglige læring. Det traditionelle skoleskema er under omformning. De nye arbejdsformer i dagens folkeskole er præget af tematisk undervisning, sammenhængende undervisningsforløb, undervisning på tværs af klasserne og lærerteamsamarbejde. Men hvis man på en skole har fire 7. klasser, blokerer konfirmationsforberedelsen 4 x 2 formiddagstimer, hvor det ikke er muligt at arbejde på tværs af klasserne. Hvilke gevinster opnår skolerne ved det?

I modsætning til religions- eller kristendomsundervisning henvender konfirmationsforberedelse sig udelukkende til de unge, som enten allerede er medlemmer af folkekirken, eller som ønsker at blive det.
Tænk på, hvordan det må være at gå i en skole, hvor man bliver ekskluderet fra dele af skolegangen, blot fordi man ikke tilhører et bestemt trossamfund!

Ifølge folkeskolens formålsparagraf skal eleverne forberedes til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Men hvis skolen skal fremstå som en troværdig formidler af de grundlæggende demokratiske principper og værdier, er det vigtigt, at den ikke sender signaler om bestemte religiøse præferencer.
Folkets skole bør fremstå som en institution der er lige åben for alle uanset religiøse tilhørsforhold. Og for at kunne rumme alle tros- og ikke-tros-grupper må skolen være religiøst neutral! Hvis denne neutralitet mangler, vil skolen være særdeles følsom over for mistanke om en religiøs dagsorden, når den forsøger at formidle de demokratiske værdier.

Skolen skal ikke bidrage til at marginalisere bestemte elever – heller ikke de elever der ikke er medlemmer af folkekirken. Da konfirmationsforberedelse er en religiøs påvirkning, der er svær at forene med folkeskolens formålsparagraf, må den opfattes som en fritidsinteresse, der er skolen uvedkommende. Når man går til præst, i koranskole, i sportsklub eller til spejder, er der tale om frivillige handlinger. Sådanne fritidsaktiviteter skal ikke blandes sammen med den lovpligtige undervisning. Ergo bør man ophøre med at bruge skolens kostbare timer på evangelisk-luthersk forkyndelse.

Der kan oven i købet hentes støtte til dette synspunkt fra teologisk hold.
Søren Kierkegaard skrev for eksempel: ”Lad Staten (og dette er den eneste sande christelige Fordring, som det ogsaa er det eneste Fornuftige) gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis.” Ud fra et kristeligt synspunkt mente Kierkegaard, at det var uforsvarligt at forkynde evangeliet i offentlige institutioner. Den enkelte skulle nemlig selv træffe det afgørende valg. Men det er der jo ikke tale om, når forkyndelsen er sat på skema.

Når valgåret falder sammen med 200-året for Søren Kierkegaards fødsel, kan vi vel håbe på, at vælgerne sammensætter et byråd, der tør at gøre religiøs forkyndelse til privat praksis?

Om min valgblog

Jeg er en 45-årig socialist fra Vissenbjerg. Jeg har tre børn sammen med Gitte. Til daglig er jeg gymnasielærer og underviser i historie, religion og filosofi. Og så er jeg medlem af Assens Byråd for SF.

For mig handler socialisme populært sagt om at skabe et fællesskab, hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling. Målet er, at individet får frihed til at udvikle alle sider af sin personlighed. Men muligheden for fri udfoldelse hænger sammen med hvordan vi får indrettet fællesskabet. Den enkeltes frihed afhænger med andre ord af dennes indflydelse på og ansvar over for fællesskabet.

I mine øjne går kommunalpolitik ud på at skabe de bedste rammer for, at det enkelte menneske selv kan skabe og styre sit eget liv. Kommunen står for en stor del af velfærdssamfundets institutioner. Derfor skal vi altid arbejde målrettet på, at kommunens tilbud kan give de bedste betingelser for, at mennesket kan udvikle sig frit – uanset om man er barn, uddannelsessøgende eller gammel.

Jeg har tidligere siddet i Vissenbjerg Byråd, hvor jeg især arbejdede med de pædagogiske dagtilbud, skoleområdet, de frivillige foreninger samt med teknik- og miljøområdet.
Den seneste periode i Assens Byråd har jeg været medlem af Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. Udover udvalgsarbejdet sidder jeg i Museum Vestfyns bestyrelse og arbejder i kommunens klima-forum.

Politik handler om at skabe forandring og resultater. Jeg genopstiller til valget for at have indflydelse på de beslutninger, som handler om vores nære hverdag. Men i arbejdet for at skabe resultater er det vigtigt at bevare sin kritiske sans. Der findes altid alternative måder at gøre tingene på. Det betyder bl.a., at politikerne må være kritiske over for de forslag, som kommer fra embedsmændene.

I en tid, hvor mange vælgere kan have svært ved at få øje på SF’s indflydelse på regeringens linje, kan jeg garantere, at ægte SF-politik stadig kan fås lokalt!