Søren Steens Andersens løftebrud

Mørkets gerninger hører natten til. Allerede på valgnatten løb Venstre fra sit første valgløfte.

Samtidig blev vi vidne til, at konstitueringsforhandlingerne udviklede sig til ”amatørernes aften”, idet man indsatte totalt uerfarne personer på nogle af de tungeste formandsposter. Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget skal i fremtiden ledes af personer, som slet ikke har nogen byrådserfaring. Som kronen på værket har vi fået en borgmester, der ikke engang har prøvet at være udvalgsformand.

Den manglende erfaring og det manglende overblik kom også tydeligt til udtryk i valgnattens konstitueringsforløb. I Venstre var de hurtige – især til at løbe fra deres valgløfter.
I den netop overståede valgkamp havde Søren Steen Andersen fortalt, at han gik ind for en bred konstituering. Hvis han skulle blive borgmester, ville han stå i spidsen for et bredt samarbejde. Derfor lovede han, at formandsposterne for de stående udvalg ville blive fordelt ligeligt mellem blå og rød blok.

Men blot få timer efter at de sidste stemmer var blevet talt op, skyndte Søren Steen sig at løbe fra dette løfte. De borgerlige satte sig i stedet eftertrykkeligt på alle de tunge formandsposter.

I deres hastværk glemte de borgerlige, at de ellers havde erklæret sig parate til fra årsskiftet at etablere et nyt tværfagligt udvalg – et Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. I stedet for at holde fast i planen om en tværgående indsats på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet, valgte de på konstitueringsnatten at opsplitte indsatsen i et Erhvervsudviklingsudvalg samt et Job- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Da stort set alle sager i sidstnævnte udvalg er lovbestemte, er det nærmest tømt for politisk indhold. Og det var netop formandsposten for dette ”upolitiske” udvalg, der som den eneste blev tilbudt rød blok.

Men et par dage efter kom de pludselig i tanke om, at de tidligere i Økonomiudvalget havde sagt ja til det tværfaglige Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. Så tilbuddet om en rød formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget blev trukket tilbage.
I stedet har de opfundet et nyt Innovations- og Medborgerskabsudvalg, som på trods af det fine navn ikke vil få særlig megen politisk substans. Det blev så dette betydningsløse Mickey Mouse Udvalg, som rød blok fik tilbudt formandstjansen for. Velbekomme!

Det varsler næppe godt, at Søren Steen allerede har begået det første løftebrud, inden han overhovedet er tiltrådt som ny borgmester.

Ens vilkår for idrætsforeningerne

Idrætsforeningerne i Assens Kommune bliver forskelsbehandlet. Foreninger, der benytter kommunens udendørs boldbaner, skal ikke betale noget. Men de foreninger eller klubber, som træner indendørs, skal betale 62 kroner pr. time for at leje hallerne. I svømmehallerne skal de ligefrem betale 320 kroner i timen.

I SF vil vi gerne skabe en større ligestilling mellem idrætsforeningerne. Derfor går vi til valg på, at det skal være gratis for foreningerne at leje hallerne.
En afskaffelse af lokalelejen vil nemlig få stor betydning for mange klubber og foreninger. I dag bliver der brugt alt for mange frivillige kræfter på at få foreningerne til at hænge økonomisk sammen. Hvis der bliver givet fri adgang til hallerne, kan kræfterne i stedet bruges på det, som er foreningernes formål: At få flest muligt til at dyrke idræt.

SF’s forslag blev debatteret på et idrætspolitisk møde i Haarby for nylig. Desværre var de øvrige partier ikke særlig begejstrede for ideen. Men i SF vil vi arbejde benhårdt på at få nedsat den eksisterende halleje. Og vi håber, at det vil lykkes at få lejen afskaffet helt.
Men det kræver jo nok, at SF bliver styrket ved valget.

Længst muligt i eget liv

Når ældrepolitikken er på dagsordenen, nøjes vi ofte med at diskutere omfanget af den leverede pleje og rengøring. Og det er selvfølgelig helt klart bedre at få gjort rent 25 gange årligt end 20 gange. De borgere, der ikke kan klare sig selv, skal naturligvis have den bedst mulige hjælp. Ingen diskussion om det!

Men i den seneste valgperiode er det lykkedes at få gennemført et nyskabende projekt, der gør op med mange af vores traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er.
Ideen med ”den trænende hjemmepleje” er, at ældre med behov for hjælp skal trænes i at generhverve færdigheder, så de kan opretholde et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Projektet skal mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Ved hjælp af tværfaglige teams (sygeplejerske, terapeuter og visitator) forsøger man at vække borgerens interesse for at udnytte sine egne ressourcer og muligheder. Med udgangspunkt i egne ønsker træner borgeren sig efterhånden op til at kunne klare flere ting selv – og måske helt undvære hjælp.

Den trænende hjemmepleje henvender sig til borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuset, og som inden indlæggelsen kunne klare sig selv. Den henvender sig også til borgere, der tidligere ikke har modtaget hjælp til rengøring eller personlig pleje, og som begynder at efterspørge denne form for hjælp.

Ved i højere grad at satse på forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi kan mange borgere trænes til at kunne mestre deres eget liv. Det giver øget livskvalitet for den enkelte.

I projektets opstartsfase har vi naturligt nok fokuseret mest på vores ældre medborgere. Men i den kommende valgperiode vil det være en god idé at udvikle hverdagsrehabiliteringen, så den trænende hjemmepleje udvides til nye målgrupper som psykisk sårbare og kronisk syge. Jeg tænker også, at borgere med begyndende demens, vil kunne få mærkbar gavn af fysisk og kognitiv træning.
I SF er vi i hvert fald friske på at undersøge mulighederne for at udvide målgruppen for den trænende hjemmepleje.

Så ta’r vi cyklerne frem!

Hvert år kommer mange bløde trafikanter til skade i trafikken. Så det er fuldt forståeligt, at mange forældre foretrækker at køre deres børn i skole. Nogle steder er biltrafikken dog ved at tage overhånd. Derfor er det vigtigt at vi omkring skolerne får adskilt bilerne fra de bløde trafikanter.

Det ville selvfølgelig også være godt, hvis flere forældre lod bilen stå og lod børnene cykle selv. Men det kræver, at forældrene er trygge ved at sende deres børn ud i trafikken. Derfor er det vigtigt, at den kommende valgperiode bliver brugt til at sætte fokus på at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg.

Udover at mindske antallet af trafikuheld er der to gode grunde til at sikre cykelvejene.

For det første kan øget cyklisme tage toppen af trafikkens bidrag til den globale opvarmning. Bilerne er de største syndere i forhold til det stigende CO₂-udslip. En stor del af alle bilture er på under 2 km, og de fleste af disse kan erstattes af cykling. En politisk indsats for at fremme cyklisme hjælper altså på klimaproblemerne.

For det andet er det sundt at cykle. Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og lignende. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes.

I første omgang drejer det sig om at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg. Og på længere sigt må målet være at skabe et sammenhængende net af cykelstier, der kan binde kommunen sammen.

Det ku’ være så godt!

De borgerlige har et tilbud: Skolelukninger – nu i to faser

I Assens Kommune går der en tydelig skillelinje mellem de politikere, der ønsker at centralisere, og de politikere, der ikke gør.
På skoleområdet har de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale arbejdet målrettet på at nedlægge landsbyskolerne og centralisere eleverne på de store skoler. Gang på gang har de hevet den gamle krikke af stalden.

Men her op til valget har Dansk Folkeparti pludselig fornyet sig. Nu vil partiet tilsyneladende nøjes med at fjerne 4-6. klasse fra landsbyskolerne.

Er der nogen faglige argumenter for forslaget?
Nej! Når skolens antal af lærere nedskæres, vil det tværtimod gå ud over den indbyrdes faglige sparring. Samtidig skal den enkelte lærer pludselig til at dække et meget bredere fagligt felt, hvilket jo strider mod folkeskolereformens krav om, at lærerne kun skal undervise i deres linjefag.
Endelig må man forvente, at forslaget vil lægge en dæmper på dynamikken; med reducerede lærerkollegier vil landsbyordningerne få sværere ved at rekruttere ambitiøse, progressive lærere.

Er der så nogen økonomiske argumenter for forslaget?
Nej! Der spares jo ingen penge ved forslaget. Tværtimod vil der samlet set blive tale om nye udgifter til eksempelvis øget bustransport og nye tilbygninger på de store skoler. Skolerne vil oven i købet få færre penge til at efteruddanne de tilbageværende lærere, som nu skal til at varetage flere linjefag.

Men hvad vil Dansk Folkeparti så opnå med forslaget om at amputere landsbyskolerne?
Hvis der hverken findes faglige eller økonomiske argumenter for forslaget, kan vi vel konkludere, at partiet slet ikke har ændret sit mål om at lukke skoler? Det er kun taktikken, der har ændret sig.  Nu ser det ud til, at Dansk Folkeparti i stedet vil forlænge processen ved at nedlægge skolerne i to etaper.

I SF har vi et helt andet udgangspunkt. Vi ønsker nemlig at bevare de små skoler. Det er faktisk muligt opnå et højt fagligt niveau, selv om man har en decentral skolestruktur. I denne valgperiode har vi for eksempel få gennemført, at alle skoler som minimum skal tilbyde det vejledende timetal.
Skolerne skal udvikles – ikke afvikles!

Taxa-sagen

Den sidste tid har der været en del debat om den såkaldte taxa-sag, som skulle have været behandlet på byrådsmødet den 28/8. Dagsordenen indeholdt et punkt om, hvorvidt alle kommunens taxavognmænd skulle have tilslutningspligt til det centrale bestillingskontor kaldet Assens Taxa.

Da jeg ikke mener, at centralistiske løsninger normalt er ensbetydende med øget smidighed og fleksibilitet, havde jeg set frem til at diskutere sagen med mine byrådskolleger.
Jeg syntes selv, at jeg var udstyret med nogle forholdsvis gode argumenter for at fritstille vognmændene. (Jeg havde også tænkt mig at stille spørgsmålstegn ved bilagsmaterialet, som var temmelig ensidigt, idet der udelukkende var bilagt partsindlæg fra en af vognmændene i Assens Taxa).

Men jeg fik slet ikke lejlighed til at fremføre mine argumenter. Byrådet valgte til min overraskelse at tage sagen af bordet. Flertallet mente ikke, at der var tilstrækkeligt med nyt i sagen til at man skulle behandle den.

Begrundelsen kan man jo undre sig lidt over. Hvis man sammenligner referaterne fra udvalgsmøderne i januar og august, er der tale om to helt forskellige sagsfremstillinger. Den sidste sagsfremstilling er dobbelt så omfattende som den første. Det kunne jo tyde på, at der faktisk har været en vis udvikling i sagen.

Men under alle omstændigheder er det ærgerligt, at flertallet ikke ønskede en offentlig diskussion om et emne, der har optaget temmelig mange borgere.
Der var vel ikke nogen, som ville tage skade af en lille rask debat?

Når krybben er tom, bides læsehestene

Assens Kommune er den kommune på hele Fyn, der bruger færrest penge på sit biblioteksvæsen. Alligevel har Venstre i sommerens løb foreslået, at der skal spares endnu mere på vores biblioteker.

Det hænger sammen med, at de lokale Venstre-folk loyalt tilslutter sig Lars Løkke Rasmussens forslag om nulvækst i den offentlige sektor. Forslaget vil selvfølgelig føre til nedskæringer og forringelser. Men de har haft påfaldende svært ved at konkretisere, hvordan nulvæksten skal udmøntes i den lokale virkelighed.
Indtil videre har de som eneste eksempel peget på, at der skal indføres brugerbetaling på bibliotekerne. De formoder, at det vil generere mange penge.

Samtidig forsøger de at berolige lånerne ved at love, at de gammeldags bøger skal friholdes fra brugerbetaling.
Hermed afslører Venstre et dybt forældet syn på hvilke medier, der egner sig til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Venstre overser, at vores verden ikke kun medieres gennem bøger. Forslaget om brugerbetaling går også stik imod udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, som bl.a. skal sikre borgerne adgang til de informationsressourcer, som i stigende omgang bliver betalingsbelagte.

I SF har vi svaret, at vi fortsat ønsker fuldstændig ligestilling af alle medier. Vores biblioteker skal også i fremtiden udbyde lige og fri adgang til bøger, tidsskrifter, musik, film, multimediematerialer og andre elektroniske informationsressourcer. Bibliotekerne skal nemlig ikke blot være bogcentraler; de skal udvikles til moderne videns- og kulturcentre.

Formålet med bibliotekerne må være, at så stor en del af befolkningen som muligt bruger biblioteket så meget som muligt, såvel til information og uddannelse som til rekreative og kulturelle formål. Og dette formål kan ikke forenes med Venstres ideologiske ønske om brugerbetaling.