Hvad sagde lukke-partierne før valget?

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2017 besluttede Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten at lukke skolerne i Skallebølle og Dreslette samt at flytte overbygningen fra Tommerup Skole til Tallerup Skole.

Men hvad sagde de tre partier under sidste valgkamp?

Dansk Folkeparti gik til valg på at bekæmpe skolelukninger. Den 2. november 2013 udtalte Jens Henrik Thulesen Dahl til Fyens Stiftstidende: ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bevare landsbyskolerne”.
Dette løfte var en gentagelse af indholdet i et læserbrev, som han havde skrevet sammen med partifællerne Hans Bjerregaard og Betina Signe Stick. Den 17. oktober 2013 skrev de: ”DF's forslag handler om muligheden for at etablere nye skoler, hvis der er et lokalt ønske og behov for det. Det handler om, at vi ikke vil acceptere lukning af skoler i Assens Kommune. Det handler om, at vi ønsker at kunne bevare de nuværende skoler til 6. klasse. Det handler om, at vi ønsker at skabe udvikling i stedet for afvikling på skoleområdet.” De afsluttede læserbrevet således: ”DF ønsker at sikre de små skolers eksistens i den debat, også selv om det kommer til at koste ekstra penge.”
DF ville altså både bevare de eksisterende skoler og åbne nye småskoler. Efter valget gjorde de det stik modsatte!

Socialdemokraterne havde heller ikke skolelukninger på programmet før valget.
På det byrådsmøde, hvor beslutningen skulle tages, fremstod socialdemokraten Sara Emil Baaring nærmest som en af arkitekterne bag forslaget om at lukke skoler.
Men hvad var det nu, hun sagde under valgkampen?
Hvis man for eksempel klikker ind på Altinget.dk, kan man se, at hun sagde: ”Det er vigtigt, at undgå lukninger af små folkeskoler.”
Som den ene af sine tre mærkesager understregede Sara Baaring, at hun fortsat ville arbejde for, at vi skulle have kommunale tilbud i hele kommunen. Hun kritiserede den gennemgående tendens til at forveksle effektivisering med centralisering. Hun mente nemlig, at den centralistiske tanke var til ulempe for vores mindre byer og landsbyer. Hun var kort sagt modstander af skolelukninger!

Men der er heller ikke nogen enhed mellem ord og handling hos Enhedslisten.
Da valgåret 2013 begyndte, kunne man under overskriften ”Enhedslisten Assens' nytårsforsæt” læse følgende:
”Vi siger nej til flere landsbyskolelukninger. Vi skal ikke have et a-og et b-hold af borgere i kommunen. Det skal være attraktivt for alle at bosætte sig i Assens, uanset om man vælger land eller by. Når man kan transportere skoleelever fra landsbyskoler til byskoler, kan man også forestille sig at flytte børn fra byerne ud på landsbyskolen. Assens har ikke brug for store sorte områder på landet, der affolkes grundet skolelukninger.”
Enhedslisten fortsatte denne linje under hele valgkampen. Og så sent som i juni 2015 kunne Malene Rye Andersen kategorisk afvise, at hun ville stemme for at lukke skoler.
Nu kan vi vist konstatere, at det er problematisk at forveksle valgløfter med nytårsforsætter, når man ikke har format til at holde sidstnævnte.

Alle tre partier har således brudt deres valgløfter! Hvordan skal vælgerne kunne stole på de nye løfter, som de vil sælge sig på i den kommende valgkamp?

Gå til præst i fritiden!

Skal vi frygte, at religiøse fundamentalister vil gøre sig gældende i dansk politik?
Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at den konservative duo Andreas Hallander Thiel og Pernille Weiss opfatter kristendommen som samfundets fundament.

I Fyens Stiftstidende (den 23/5 2017) afviser de, at religiøs tro skal være en privat sag. De står fast på, at præsterne skal fortsætte med at forkynde evangeliet i den offentlige skole, hvor konfirmationsforberedelsen ofte foregår i ”den bedste sendetid”.

Det virker jo besynderligt, at eleverne mange steder skal starte dagen med at beskæftige sig to timer med oplæring i gudstjeneste samtidig med, at vigtige kernefag som dansk og matematik fortrænges til dagens sidste lektioner.

Thiel og Weiss tager i øvrigt fejl, når de hævder, at Folkekirken er bundet sammen med Folkeskolen. Siden folkeskoleloven af 1975 har man nemlig skelnet mellem forkyndelse og kundskabsmeddelende undervisning. Derfor skulle skolen ikke længere forestå dåbsoplæringen på kirkens vegne. Ifølge undervisningsvejledningen for kristendomskundskab skal eleverne ikke lære at udføre religiøse handlinger. I skolen skal der snarere undervises om religion end i religion.

Konfirmationen er en kirkelig handling, der intet har med folkeskolen at gøre. Folkeskolen er for alle. Men konfirmationsforberedelsen henvender sig udelukkende til de unge, som enten allerede er medlemmer af folkekirken, eller som ønsker at blive det.
Tænk på, hvordan det må være at gå i en skole, hvor man bliver ekskluderet fra dele af skolegangen, blot fordi man ikke tilhører et bestemt trossamfund!

Det er ærgerligt, at Thiel og Weiss ikke abonnerer på en anden konservativ (og mere frugtbar) tilgang til kristendom. Med udgangspunkt i den konservative tænker Søren Kierkegaard kunne man ligefrem hævde, at det er uforsvarligt at lade præsterne forkynde evangeliet i den offentlige skole!
Kierkegaard skrev for eksempel: ”Lad Staten (og dette er den eneste sande christelige Fordring, som det ogsaa er det eneste fornuftige) gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis.”

Skemalagt konfirmationsforberedelse er nemlig ikke særlig befordrende for, at den enkelte selv træffer det afgørende valg.

Søren Steens Andersens løftebrud

Mørkets gerninger hører natten til. Allerede på valgnatten løb Venstre fra sit første valgløfte.

Samtidig blev vi vidne til, at konstitueringsforhandlingerne udviklede sig til ”amatørernes aften”, idet man indsatte totalt uerfarne personer på nogle af de tungeste formandsposter. Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget skal i fremtiden ledes af personer, som slet ikke har nogen byrådserfaring. Som kronen på værket har vi fået en borgmester, der ikke engang har prøvet at være udvalgsformand.

Den manglende erfaring og det manglende overblik kom også tydeligt til udtryk i valgnattens konstitueringsforløb. I Venstre var de hurtige – især til at løbe fra deres valgløfter.
I den netop overståede valgkamp havde Søren Steen Andersen fortalt, at han gik ind for en bred konstituering. Hvis han skulle blive borgmester, ville han stå i spidsen for et bredt samarbejde. Derfor lovede han, at formandsposterne for de stående udvalg ville blive fordelt ligeligt mellem blå og rød blok.

Men blot få timer efter at de sidste stemmer var blevet talt op, skyndte Søren Steen sig at løbe fra dette løfte. De borgerlige satte sig i stedet eftertrykkeligt på alle de tunge formandsposter.

I deres hastværk glemte de borgerlige, at de ellers havde erklæret sig parate til fra årsskiftet at etablere et nyt tværfagligt udvalg – et Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. I stedet for at holde fast i planen om en tværgående indsats på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet, valgte de på konstitueringsnatten at opsplitte indsatsen i et Erhvervsudviklingsudvalg samt et Job- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Da stort set alle sager i sidstnævnte udvalg er lovbestemte, er det nærmest tømt for politisk indhold. Og det var netop formandsposten for dette ”upolitiske” udvalg, der som den eneste blev tilbudt rød blok.

Men et par dage efter kom de pludselig i tanke om, at de tidligere i Økonomiudvalget havde sagt ja til det tværfaglige Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg. Så tilbuddet om en rød formand for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget blev trukket tilbage.
I stedet har de opfundet et nyt Innovations- og Medborgerskabsudvalg, som på trods af det fine navn ikke vil få særlig megen politisk substans. Det blev så dette betydningsløse Mickey Mouse Udvalg, som rød blok fik tilbudt formandstjansen for. Velbekomme!

Det varsler næppe godt, at Søren Steen allerede har begået det første løftebrud, inden han overhovedet er tiltrådt som ny borgmester.

Ens vilkår for idrætsforeningerne

Idrætsforeningerne i Assens Kommune bliver forskelsbehandlet. Foreninger, der benytter kommunens udendørs boldbaner, skal ikke betale noget. Men de foreninger eller klubber, som træner indendørs, skal betale 62 kroner pr. time for at leje hallerne. I svømmehallerne skal de ligefrem betale 320 kroner i timen.

I SF vil vi gerne skabe en større ligestilling mellem idrætsforeningerne. Derfor går vi til valg på, at det skal være gratis for foreningerne at leje hallerne.
En afskaffelse af lokalelejen vil nemlig få stor betydning for mange klubber og foreninger. I dag bliver der brugt alt for mange frivillige kræfter på at få foreningerne til at hænge økonomisk sammen. Hvis der bliver givet fri adgang til hallerne, kan kræfterne i stedet bruges på det, som er foreningernes formål: At få flest muligt til at dyrke idræt.

SF’s forslag blev debatteret på et idrætspolitisk møde i Haarby for nylig. Desværre var de øvrige partier ikke særlig begejstrede for ideen. Men i SF vil vi arbejde benhårdt på at få nedsat den eksisterende halleje. Og vi håber, at det vil lykkes at få lejen afskaffet helt.
Men det kræver jo nok, at SF bliver styrket ved valget.

Længst muligt i eget liv

Når ældrepolitikken er på dagsordenen, nøjes vi ofte med at diskutere omfanget af den leverede pleje og rengøring. Og det er selvfølgelig helt klart bedre at få gjort rent 25 gange årligt end 20 gange. De borgere, der ikke kan klare sig selv, skal naturligvis have den bedst mulige hjælp. Ingen diskussion om det!

Men i den seneste valgperiode er det lykkedes at få gennemført et nyskabende projekt, der gør op med mange af vores traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er.
Ideen med ”den trænende hjemmepleje” er, at ældre med behov for hjælp skal trænes i at generhverve færdigheder, så de kan opretholde et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Projektet skal mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Ved hjælp af tværfaglige teams (sygeplejerske, terapeuter og visitator) forsøger man at vække borgerens interesse for at udnytte sine egne ressourcer og muligheder. Med udgangspunkt i egne ønsker træner borgeren sig efterhånden op til at kunne klare flere ting selv – og måske helt undvære hjælp.

Den trænende hjemmepleje henvender sig til borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuset, og som inden indlæggelsen kunne klare sig selv. Den henvender sig også til borgere, der tidligere ikke har modtaget hjælp til rengøring eller personlig pleje, og som begynder at efterspørge denne form for hjælp.

Ved i højere grad at satse på forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi kan mange borgere trænes til at kunne mestre deres eget liv. Det giver øget livskvalitet for den enkelte.

I projektets opstartsfase har vi naturligt nok fokuseret mest på vores ældre medborgere. Men i den kommende valgperiode vil det være en god idé at udvikle hverdagsrehabiliteringen, så den trænende hjemmepleje udvides til nye målgrupper som psykisk sårbare og kronisk syge. Jeg tænker også, at borgere med begyndende demens, vil kunne få mærkbar gavn af fysisk og kognitiv træning.
I SF er vi i hvert fald friske på at undersøge mulighederne for at udvide målgruppen for den trænende hjemmepleje.

Så ta’r vi cyklerne frem!

Hvert år kommer mange bløde trafikanter til skade i trafikken. Så det er fuldt forståeligt, at mange forældre foretrækker at køre deres børn i skole. Nogle steder er biltrafikken dog ved at tage overhånd. Derfor er det vigtigt at vi omkring skolerne får adskilt bilerne fra de bløde trafikanter.

Det ville selvfølgelig også være godt, hvis flere forældre lod bilen stå og lod børnene cykle selv. Men det kræver, at forældrene er trygge ved at sende deres børn ud i trafikken. Derfor er det vigtigt, at den kommende valgperiode bliver brugt til at sætte fokus på at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg.

Udover at mindske antallet af trafikuheld er der to gode grunde til at sikre cykelvejene.

For det første kan øget cyklisme tage toppen af trafikkens bidrag til den globale opvarmning. Bilerne er de største syndere i forhold til det stigende CO₂-udslip. En stor del af alle bilture er på under 2 km, og de fleste af disse kan erstattes af cykling. En politisk indsats for at fremme cyklisme hjælper altså på klimaproblemerne.

For det andet er det sundt at cykle. Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og lignende. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes.

I første omgang drejer det sig om at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg. Og på længere sigt må målet være at skabe et sammenhængende net af cykelstier, der kan binde kommunen sammen.

Det ku’ være så godt!

De borgerlige har et tilbud: Skolelukninger – nu i to faser

I Assens Kommune går der en tydelig skillelinje mellem de politikere, der ønsker at centralisere, og de politikere, der ikke gør.
På skoleområdet har de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale arbejdet målrettet på at nedlægge landsbyskolerne og centralisere eleverne på de store skoler. Gang på gang har de hevet den gamle krikke af stalden.

Men her op til valget har Dansk Folkeparti pludselig fornyet sig. Nu vil partiet tilsyneladende nøjes med at fjerne 4-6. klasse fra landsbyskolerne.

Er der nogen faglige argumenter for forslaget?
Nej! Når skolens antal af lærere nedskæres, vil det tværtimod gå ud over den indbyrdes faglige sparring. Samtidig skal den enkelte lærer pludselig til at dække et meget bredere fagligt felt, hvilket jo strider mod folkeskolereformens krav om, at lærerne kun skal undervise i deres linjefag.
Endelig må man forvente, at forslaget vil lægge en dæmper på dynamikken; med reducerede lærerkollegier vil landsbyordningerne få sværere ved at rekruttere ambitiøse, progressive lærere.

Er der så nogen økonomiske argumenter for forslaget?
Nej! Der spares jo ingen penge ved forslaget. Tværtimod vil der samlet set blive tale om nye udgifter til eksempelvis øget bustransport og nye tilbygninger på de store skoler. Skolerne vil oven i købet få færre penge til at efteruddanne de tilbageværende lærere, som nu skal til at varetage flere linjefag.

Men hvad vil Dansk Folkeparti så opnå med forslaget om at amputere landsbyskolerne?
Hvis der hverken findes faglige eller økonomiske argumenter for forslaget, kan vi vel konkludere, at partiet slet ikke har ændret sit mål om at lukke skoler? Det er kun taktikken, der har ændret sig.  Nu ser det ud til, at Dansk Folkeparti i stedet vil forlænge processen ved at nedlægge skolerne i to etaper.

I SF har vi et helt andet udgangspunkt. Vi ønsker nemlig at bevare de små skoler. Det er faktisk muligt opnå et højt fagligt niveau, selv om man har en decentral skolestruktur. I denne valgperiode har vi for eksempel få gennemført, at alle skoler som minimum skal tilbyde det vejledende timetal.
Skolerne skal udvikles – ikke afvikles!