Længst muligt i eget liv

Når ældrepolitikken er på dagsordenen, nøjes vi ofte med at diskutere omfanget af den leverede pleje og rengøring. Og det er selvfølgelig helt klart bedre at få gjort rent 25 gange årligt end 20 gange. De borgere, der ikke kan klare sig selv, skal naturligvis have den bedst mulige hjælp. Ingen diskussion om det!

Men i den seneste valgperiode er det lykkedes at få gennemført et nyskabende projekt, der gør op med mange af vores traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er.
Ideen med ”den trænende hjemmepleje” er, at ældre med behov for hjælp skal trænes i at generhverve færdigheder, så de kan opretholde et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.

Projektet skal mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Ved hjælp af tværfaglige teams (sygeplejerske, terapeuter og visitator) forsøger man at vække borgerens interesse for at udnytte sine egne ressourcer og muligheder. Med udgangspunkt i egne ønsker træner borgeren sig efterhånden op til at kunne klare flere ting selv – og måske helt undvære hjælp.

Den trænende hjemmepleje henvender sig til borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuset, og som inden indlæggelsen kunne klare sig selv. Den henvender sig også til borgere, der tidligere ikke har modtaget hjælp til rengøring eller personlig pleje, og som begynder at efterspørge denne form for hjælp.

Ved i højere grad at satse på forebyggelse, rehabilitering og velfærdsteknologi kan mange borgere trænes til at kunne mestre deres eget liv. Det giver øget livskvalitet for den enkelte.

I projektets opstartsfase har vi naturligt nok fokuseret mest på vores ældre medborgere. Men i den kommende valgperiode vil det være en god idé at udvikle hverdagsrehabiliteringen, så den trænende hjemmepleje udvides til nye målgrupper som psykisk sårbare og kronisk syge. Jeg tænker også, at borgere med begyndende demens, vil kunne få mærkbar gavn af fysisk og kognitiv træning.
I SF er vi i hvert fald friske på at undersøge mulighederne for at udvide målgruppen for den trænende hjemmepleje.

Så ta’r vi cyklerne frem!

Hvert år kommer mange bløde trafikanter til skade i trafikken. Så det er fuldt forståeligt, at mange forældre foretrækker at køre deres børn i skole. Nogle steder er biltrafikken dog ved at tage overhånd. Derfor er det vigtigt at vi omkring skolerne får adskilt bilerne fra de bløde trafikanter.

Det ville selvfølgelig også være godt, hvis flere forældre lod bilen stå og lod børnene cykle selv. Men det kræver, at forældrene er trygge ved at sende deres børn ud i trafikken. Derfor er det vigtigt, at den kommende valgperiode bliver brugt til at sætte fokus på at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg.

Udover at mindske antallet af trafikuheld er der to gode grunde til at sikre cykelvejene.

For det første kan øget cyklisme tage toppen af trafikkens bidrag til den globale opvarmning. Bilerne er de største syndere i forhold til det stigende CO₂-udslip. En stor del af alle bilture er på under 2 km, og de fleste af disse kan erstattes af cykling. En politisk indsats for at fremme cyklisme hjælper altså på klimaproblemerne.

For det andet er det sundt at cykle. Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og lignende. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at børn og unges tilskyndelse til at cykle fastholdes.

I første omgang drejer det sig om at sikre cykelvejene til skoler og idrætsanlæg. Og på længere sigt må målet være at skabe et sammenhængende net af cykelstier, der kan binde kommunen sammen.

Det ku’ være så godt!