Der var så dejligt ude
på landet; det var sommer, de bølgende kornmarker stod gule og flotte. Det hele
så ganske kønt ud.
Men hov! Det var mange år siden, at nogen havde set en stork, der gik rundt på
sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk. Der var nemlig ikke længere særlig
mange eng- og vådområder.
Der var heller ikke så mange insekter som tidligere. Og hvor var lærkerne og
viberne blevet af?
De kæmpestore korn- og rapsmarker er selvfølgelig smukke. Men hvis man ser bort
fra korn- og rapsplanterne, er markerne næsten lige så golde som en ørken.
Nogle landmænd forsøger at modvirke de værste bivirkninger ved den ensformige
monokultur. De etablerer for eksempel lærke- og vibepletter i form af udyrkede
felter i det intensivt dyrkede agerland.
Men sådanne private initiativer er næppe tilstrækkelige til at øge
naturkvaliteten i det åbne land. Hvis vi skal standse tilbagegangen i biodiversiteten,
bør vi lave en overordnet naturplan for kommunen.
Et vigtigt element i naturplanen må være, at kommunen i samarbejde med
landmændene får igangsat arbejdet med at etablere ”grønne korridorer”, der
knytter kommunens naturområder sammen, så vilde planter og dyr får bedre
mulighed for at sprede sig.
De grønne korridorer kunne med fordel forsynes med stiforbindelser, så
kommunens borgere fik flere rekreative muligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar